Forskningens Døgn stiller skarpt på musikkens gavnlige effekt på sundhed og trivsel

Foto: Lemvig Kommune.
dato

Forskningens Døgn i Lemvig Sundhedshus stiller skarpt på musikkens betydning for vores helbred med et foredrag af hjerneforsker og musiker Peter Vuust.

Lemvig Sundhedshus inviterer tirsdag den 21. april 2026 kl. 19.00 til et spændende foredrag med hjerneforsker og musiker Peter Vuust. Arrangementet er en del af Forskningens Døgn og har i år temaet "Musik & Sundhed".

Under foredraget "Musik på recept" udfolder Peter Vuust den nyeste viden om, hvordan musik påvirker både krop og sind. Deltagerne bliver klogere på blandt andet Mozart-effekten og sammenhængen mellem musik, intelligens og trivsel. Der bliver også præsenteret konkrete eksempler fra sundhedsvæsenet, hvor musik allerede bruges som supplement til behandling—for eksempel til at reducere smerteoplevelse hos personer med fibromyalgi, hjælpe Parkinson-patienter til bedre bevægelse, benyttes i genoptræningen efter slagtilfælde, indgå i rehabilitering efter cochlear-implantation samt have en positiv effekt for personer med autisme.

Foredraget lægger vægt på den forskningsbaserede dokumentation og giver et nuanceret billede af musikkens reelle betydning i sundhedssammenhænge. Deltagerne får indsigt i, hvor musikken gør en forskel, og hvordan den kan fungere som et effektivt og bivirkningsfrit supplement til mere traditionelle behandlingsformer.

Arrangementet finder sted i Lemvig Sundhedshus, indgang syd, Vænget 12. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle via https://lemvig.xflow.dk/lemvig/Login/LoginAnonym?returnUrl=/lemvig/Opret/91fbdd0de0ee1.

Mere information om Forskningens Døgn og øvrige aktiviteter kan findes på https://lemvig.dk/sundhed.

https://lemvig.dk/nyheder/2026/apr/foredrag-med-peter-vuust-musik-paa-recept

Kilde: Lemvig Kommune